Vinterbyg

SU Midnight, SY Loona, Randi og Valerie: fire stærke vinterbygsorter til såning i efteråret 2024.

 

Læs mere om de vinterbygsorter, vi i Hornsyld Købmandsgaard tilbyder til såning i den kommende sæson. Vi har både 6- og 2-radede sorter på programmet. Har du yderligere spørgsmål til de forskellige sorter, er du velkommen til at kontakte en af vores produktkonsulenter, som kan vejlede dig til det rette sortsvalg.


SU MIDNIGHT

SU MIDNIGHT er en almindelig 6-radet vinterbyg med absolut topudbytte og er dermed et godt alternativ til hybridvinterbyg.

SU MIDNIGHT var den højst ydende almindelige 6-radede vinterbygsort i 2021 og ydede også højt i 2022 og 2023. Et meget højt udbyttepotentiale, en rigtig god sundhed og et stærkt strå gør, at SU MIDNIGHT bør være førstevalg i vinterbyg på de gode jorder til såning i 2024.

Læs mere om SU MIDNIGHT her.

 

SY LOONA

SY LOONA er en ny hybrid vinterbygsort, som udmærker sig ved kombinationen af et højt udbytte og en høj hektolitervægt for en 6-radet sort. Der er tale om en sort, som har en stor buskningsevne og et bredt såtidsvindue. Det betyder, at den også tåler senere såning. SY LOONA har desuden en rigtig god sundhed over for de betydende sygdomme.

Læs mere om SY LOONA her.

 

RANDI

RANDI er en ny højtydende 2-radet vinterbyg på dansk sortsliste, hvor det høje potentiale er blevet bevist over de sidste to års afprøvning. En høj stråstyrke, god bladsundhed samt en høj foderværdi gør RANDI til et stærkt valg.

Læs mere om RANDI her.

 

VALERIE

VALERIE er den tidligst modne af alle vinterbygsorter. Det betyder ikke kun tidlig forsyning med nyt korn. Det betyder også, at VALERIE er i stand til at modne og fylde kernerne, inden sygdommen ramularia for alvor risikerer at koste udbytte. Ramularia giver nødmodning og ses mest tydeligt, lige når planten afmodner. Da VALERIE er først moden, får sorten ofte en høj score for ramularia, men i modsætning til sene sorter er kernerne færdigudviklede og koster derfor ikke udbytte. VALERIE er nemlig færdig med at indlejre i kernerne, når ramularia rammer.

Læs mere om VALERIE her.

Information

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11