Reparatør til Hornsyld Købmandsgaard

Har du lyst til et job i en spændende og alsidig virksomhed i rivende udvikling, hvor ikke to dage er ens? Så er dette jobbet for dig. Du får et selvstændigt job med masser af ansvar, indflydelse og gode kollegaer. 

Du bliver en del af et engageret team i Hornsyld med fire smede, som står for reparation og vedligehold af maskinanlæg på flere af Købmandsgaardens lokationer. Du får en meget vigtig rolle, hvor du sikrer, at vores maskinanlæg er velfungerende, så produktionen kører som smurt. Vi har et godt sammenhold, højt humør og en meget varieret arbejdsdag, hvor det til tider går stærkt. Vi glæder os til at tage rigtig godt imod dig og sørger naturligvis for, at du får en god oplæring. 

Du får god mulighed for selv at præge jobbet og planlægge din hverdag. Du kommer til at indgå i rullende vagtordning med stillevagt hver 3. uge.

Din adgangsbillet til jobbet: 

  • Du er uddannet klejnsmed, landbrugsmekaniker eller lignende.
  • Du har erfaring fra tilsvarende opgaver, gerne med kendskab til el, trykluft og plc styringer. 
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt og er vedholdende.
  • Du trives i en meget foranderlig hverdag.
  • Du stiller krav til kvaliteten af dit eget arbejde.
  • Du er serviceminded og fleksibel.
  • Du er god til at samarbejde og har et godt humør.

Ansøg nu – vi mangler dig på holdet:
Din ansøgning samt øvrige relevante dokumenter sendes hurtigst muligt til job@hk-hornsyld.dk.  Be-mærk, at dit ansøgningsmateriale ikke må indeholde dit cpr.nr., helbredsoplysninger eller andre person-følsomme oplysninger. Ansøgninger vurderes løbende, og stillingsannoncen fjernes, når jobbet er besat. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teknisk Chef Jens Jensen på tlf. 25 27 73 21.

Vi glæder os meget til at høre fra dig. 
 

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Fax: 75 68 76 41
Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11