Ofte stillede spørgsmål

Som foderkonsulent støder man på mange spørgsmål i løbet af en uge, siger Jeanet S. Petersen. Vi har listet nogen af spørgsmålen op. Vi er altid klar på en snak om din hest og din fodring. Vi tror på at sundhed & velvære hænger sammen med din hest's præstationer!

Spørgsmål Svar
Hvornår bruger vi Alfa-A, Green Power og lign. ? Lucerne bliver ofte anvendt for at øge tyggetiden. Jo mere en hest tygger på sit foder, jo mere spyt producerer den og spytenzymerne er med til at modvirke mavesår. Udover det, er der mange der bruger lucerne for at gøre hestens foder lidt mere lækkert og få det til at se ud af mere, f.eks. hvis hesten er på slankekur.
Hvad er forskellen på Alfa-A og Green Power?
Hvorfor skal der bruges mere Green Power end Alfa-A ?
Det er begge gode lucerneprodukter bare fra hver sin leverandør.
Grunden til at der skal bruges mere Green Power end Alfa-A er foderenhederne:
- Alfa-A indeholder 75 FE/100 kg
- Green Power indeholder 60 FE/100 kg
Hvis man gerne vil have lidt at putte i foderet for hyggens skyld. Hvilket vælger man så ? Så vælger man et produkt der ikke er højt vitaminiseret (dvs. ikke tilskudsfoder som Hafer Ergänzer).
Man vælger fx. et foder som har struktur eller urter som er godt for hestens fordøjelse. Det kunne være: Lucerne, Equi Delux, Fruct Müsli, Natur Müsli, Equi Balance eller Kräuter Müsli.
Hø kontra wrap ? Til alle foderblandinger skal der selvfølgelig gives wrap eller hø. Grundreglen er at man altid skal bruge så meget grovfoder som muligt og så lidt kraftfoder som muligt.
En hest skal gerne tilbydes grovfoder der i tørstofmængde svarer til mindst 1 % af hestens vægt. Det betyder at en hest på 500 kg skal spise mindst 5-6 kg tørt hø eller 7 kg wrap med et tørstofindhold på 72 % (wrap skal minimum indeholde 60 % tørstof).

Wrap fordele: Støver ikke, let at opbevare, højt protein indhold og derfor velegnet til avlshopper og ungheste.
Ulemper: Når ballen er åbnet skal den bruges inden for en begrænset periode, lav PH værdi øger risikoen for diarre og kolikproblemer. Risiko for pølseforgiftning.

Hø fordele: Godt hø der ikke støver er det ideelle grovfoder til heste. Det har en stor mængde fordøjelige fibre og er velegnet til alle heste. Hø anbefales normalt til heste der lider af mave-tarm problemer som kolik og diarre.
Ulemper: Hø kan være meget svært at producere under danske forhold. Hø kan også være svært at opbevare optimalt og opbevares det ikke optimalt er risikoen for støv og skimmel stor.
Hvad skal man  kigge efter på deklarationen ?
Hvad er vigtigt og hvilken betydning har f.eks. A-vitamin eller lign?
Først skal man gøre sig klart, hvad hestens behov er. Man siger at en normal hest på 500 kg i let/ moderal ridning skal have mellem 35.000 og 37.000 A-vitaminer dagligt. Er der f.eks. 17.500 A-vitamin i en blanding skal hesten have ca. 2 kg dagligt. Det kommer dog også an på så mange andre ting, så der findes ikke en standard løsning på dette spørgsmål. Ved spørgsmål kontakt Jeanet på 7214 7083.
Hvad er Alfa-tokoferol ?

Hvor meget E-vitamin er der i Vrinsk ?

Alfa-tokoferol er det optagelige E-vitamin.


Vrinsk indeholder 250 mg. optageligt E-vitamin pr. kg.

Betyder dato- mærkningen på siden af sækkene produktions dato, eller mindst holdbar til? Alle Møllerens produkter er påtrykt produktionsdatoen.

Eggersmann produkterne er påtrykt udløbsmåned.

Kan hesten udnytte hvede ? Heste har meget svært ved at nedbryde stivelse i hvede og ubehandlet hvede anbefales ikke som hestefoder. Hvis hveden varmebehandles (mikroniseres) nedbrydes stivelses- molekylerne og gøres letfordøjelige så hesten kan udnytte hvedens høje energiindhold. Mikroniseret hvede bruges ofte på topplan hvor man skal tilføre sin hest så meget energi som muligt.
Hvad fodrer man en hest med der skal tage på?

Byg eller havre?

Et lille rim til at huske:
Byg & hvede er de fede!
Man skal anbefale valset byg. Når man valser byggen er kernen knækket og hesten har nemmere ved at optage det. Derudover anbefales op til 3 dl. olie om dagen eller Biovalset majs.
Hvorfor vil folk helst have kornet valset og hvad betyder biovalset? Hel havre er fint til de yngre heste da det slider deres tænder og øger tyggetiden, men jo ældre hesten er jo sværere bliver det for den at tygge kernen. Ved byg er kernen mere hård og for at hesten kan udnytte byg, skal det være valset. Biovalset betyder at kornet er dampvalset og derfor støvfri, men udover det nedbrydes de lange stivelses- molekyler og hesten får nemmere ved at udnytte det.
Hvorfor skal noget være havrefri? Det er meget forskelligt fra hest til hest og det kommer helt an på den mængde man giver, men nogen heste bliver "varme" (hidsige) hvis de får for meget energi og havre er den mest brugte kornsort.
Hvorfor kan man ikke bare fodre med havre og hø? Det er der sørme også mange der gør. Det eneste man skal huske er at tildele en komplet vitamin og mineral blanding som Travo E Sport, Mineral Bricks og Golden Mineral. Dette er ofte anvendt i store stalde hvor man skal tænke økonomi og hesten ikke skal yde store præstationer.
Hvad gør Isi Star blandingen så speciel at den kun kan bruges til Islænder heste ? Isi Star blev kendt som Møllerens Islænderfoder, men det kan bruges til alle nøjsomme racer som f.eks. tykke ponyer.
Islænderfoder må helst ikke indeholde over 9 % råprotein og skal være "stærkt" vitaminiseret fordi nøjsomme racer ikke skal have store mængder foder.
Hvorfor er Natur Müsli et tilskudsfoder når Kräuter Müsli er et fuldfoder? Begge dele kan bruges som fuldfoder og tilskudsfoder. Bruger man det som tilskudsfoder til havre skal man bare huske ekstra tildeling af vitaminer og mineraler.

Jeanet Schelde

Salgschef Møllerens Hobbylager

Direkte tlf: 72147083
Mobil: 25277383
E-mail: jsp@hk-hornsyld.dk

Information

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Fax: 75 68 76 41
Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11