Nyheder

Hornsyld Købmandsgaard genanvender plast

Er med i nordisk samarbejde om at reducerer klimabelastningen fra landbrugsplast med 30 procent 

Gennem et nyt initiativ går tre store nordiske aktører nu sammen om at reducere klimabelastningen fra landbrugsplast. Samarbejdet vil betyde en reduceret mængde nyproduceret plast og dermed en reduktion i CO2-udslip med en tredjedel.

Et nyt nordiske samarbejde om at genanvende plast i landbruget skal reducere afhængigheden af fossile råstoffer. Fra venstre Göran Ericson fra den svenske virksomhed, Trioworld, Poul Møller, Hornsyld Købmandsgaard, Helena Häggblad, Lantmännen og Jan Håvard, fra Felleskjøbet Agri. 


I 2023 går Hornsyld Købmandsgaard A/S, svenske Lantmännen og norske Felleskjøpet sammen med den svenske virksomhed, Trioworld, om projektet. Målet er at erstatte hele Trioworlds sortiment af strækfilm, der bruges til balleensilage med produkter produceret af mindst 30 procent genanvendt materiale.

Det genanvendte materiale er landbrugsplast, som landmændene leverer tilbage til genbrug.
 
- Ved at tage dette initiativ kan vi sammen med vores kunder reducere landbrugets klimabelastning. Investeringen betyder, at vi er to skridt foran i forhold til andre lande i EU. En spændende rejse er skudt i gang, og det uden at gå på kompromis med ensilagekvaliteten, siger produktkonsulent Poul Møller, Hornsyld Købmandsgaard. 

- Der er store perspektiver i projektet, og vi er glade for samarbejdet, som betyder, at vi i fællesskab løfter i flok og virkelig gør en forskel på klimaområdet.



Er allerede i gang
Aktørerne i samarbejdet har allerede taget et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig anvendelse af plast ved at tilbyde en tyndere strækfilm, og sortimentet består allerede i dag i høj grad af genbrugsmaterialer. 

- Ensilageplast er længe blevet indsamlet og genanvendt, men tidligere har det kun været muligt at bruge det til plastprodukter med lavere kvalitetskrav. Det fantastiske ved dette er, at brugt strækfilm nu genbruges og bliver et nyt materiale af høj kvalitet uden at påvirke kvaliteten. Ved at skifte til et produkt med samme kvalitet og brugt på samme måde som den almindelige film, kan landmanden således reducere klimabelastningen markant, siger Jan Håvard Kingsrød, produktchef hos Felleskjøpet. 


Høj kvalitet
Håndteringen og produktionen af landbrugsplasten foregår på Trioworlds anlæg i Smålandsstenar. Sortimentet af genanvendte råvarer går under navnet Triowrap Loop. Det er RecyClass certificeret og opretholder samme høje kvalitet og håndteres på samme måde ved indpakning som nuværende produkter, men med omkring 30 procent lavere klimabelastning.
 
- Dette unikke fokus er helt i tråd med Lantmännens bæredygtighedsarbejde, som omfatter de strategiske mål om at erstatte nyproduceret, fossilbaseret plast med genanvendte og vedvarende materialer inden 2030. Derudover skal vi forbedre effektiviteten af vores plastforbrug ved blandt andet at reducere tykkelsen på produkterne og sikre, at den plast, vi bruger, er fuldt genanvendelig, siger Helena Häggblad, produktchef for specialvarer hos Lantmännen.
 
I Lantmännens rapport "Agriculture of the future: Milk and Beef" fra 2021 blev landbrugsplast identificeret som et potentiale for at opnå fossilfrit landbrug, 


For mere information, kontakt venligst: 
Poul Møller, produktkonsulent, Hornsyld Købmandsgaard A/S. 2527 7388. Mail: pm@hk-hornsyld.dk 


Om Hornsyld Købmandsgaard A/S: Hornsyld Købmandsgaard er en landsdækkende dansk privatejet foderstofvirksomhed etableret i 1932. Kerneforretningen er Agro, men derudover tilbydes olie, byggeri og ingredienser. Den årlige omsætning udgør 2 mia. kr., og virksomheden har 190 ansatte.

Om Lantmännen: Lantmännen er et landbrugskooperativ og Nordeuropas førende aktør inden for landbrug, maskiner, bioenergi og fødevarer. Vi er ejet af 19.000 svenske landmænd, har 10.000 ansatte, har aktiviteter i omkring 20 lande og en årlig omsætning på 55 milliarder svenske kroner. Landbrugsdivisionen er Lantmännens kerneforretning og udvikler og tilbyder produkter og tjenester til et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug. Divisionen opererer både i Sverige og internationalt. Divisionen arbejder med innovation og udvikling af blandt andet bæredygtige oprensningsmetoder, organisk gødning og planteforædling for fremtiden. 

Om Felleskjøpet Agri: Felleskjøpet Agri er et andelsselskab ejet af 41.000 landmænd, har en omsætning på NOK 18,7 milliarder og cirka 4.100 ansatte. Virksomheden omfatter landbrugsbutikker rundt om i Norge. Felleskjøpet ejer også Granngården, som har butikker i Sverige. 
 

Information

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11