Butiks- og lagerassistent til specialforretning

Vi har travlt og søger derfor en Butiks- og lagerassistent til vores specialforretning i Mølvang, der er tale om en 30-37 timers arbejdsuge. I vores forretning yder vi kvalificeret rådgivning til vores kunder i foder og tilbehør til heste, grise, køer, får, fjerkræ, kaniner, fugle, hunde og katte. 
Derudover har vi et stort sortiment til hus og have, hegnartikler, træpiller og træbriketter. Du finder en stor afdeling med rideudstyr i butikken.
Du bliver en del at en dynamisk og alsidig virksomhed med en flad organisationsstruktur. Vi har en uformel og god tone, vi vægter humor samt hjælpsomhed højt i dagligdagen. 

Jobbet:

  • Ekspedition og vejledning af kunderne i butikken og ansvarlig for at butikken ser pæn ud
  • Ansvarlig for bestilling og varemodtagelse indenfor rideudstyr samt artikler til hunde og katte
  • Ekspedition af kunder pr. telefon
  • Indkøb og varemodtagelse samt sikring af korrekt prissætning
  • I samarbejde med marketingafdelingen i Hornsyld Købmandsgaard, sikre at butikken markedsføres på sociale medier.
  • Hjælpe med at holde orden på lageret
  •  Hjælpe kunder med læsning af ordre med truck
  • Diverse forefaldende opgaver

Din adgang til jobbet:

  • Du ønsker at yde en service ud over det sædvanlige og har erfaring i ekspedition og vejledning af kunder
  •  Erfaring med produkter til hunde, heste, kat, kaniner osv.
  • Du har meget gerne erfaring eller interesse i at sælge rideudstyr
  • Du er fortrolig med Office-pakken og gerne Navision
  • Trives med både butiks- og lagerarbejde
  • Kørekort til truck og el. stabler vil være en fordel

Du er engageret i dit arbejde og deltager aktivt. Du er en teamplayer, loyal, stabil og fleksibel og kan bevare overblikket i en til tider travl hverdag. Det er vigtigt at du har en god ordenssans, er omhyggelig og kvalitetsbevidst, så vores kunder for de bedste oplevelser når de besøger vores forretning.
Kan du se dig selv i ovenstående?
Send din ansøgning, CV samt øvrige relevante dokumenter til job@hk-hornsyld.dk. Mrk. Butiks- og lagerassistent Mølvang. Bemærk at dit ansøgningsmateriale ikke må indeholde dit CPR nr., helbredsoplysninger eller andre personfølsomme oplysninger.
Du er velkommen til at kontakte Niels Jørgen Andersen på 72 14 70 91 for at høre mere om jobbet.
 

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Fax: 75 68 76 41
Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11