Hestemassage (skrevet af Mette Riit)

Massagen´s historie
Massage er en behandlingsmetode, der på linje med fysioterapien stammer fra bl.a. kineserne og indianerne. Man har gennem tidens løb set den positive effekt af denne type behandling på mennesker og nu bruges mange af metoderne i behandlingenafdyr.
Jack Meagher's erfaringer
Hestemassage er kommet til Norden fra USA i 1970’erne via Jack Meagher, en amerikansk massageterapeut med 20 års erfaring indenfor idrætsmassage af mennesker.
I begyndelsen af 1990’erne fik hestemassagen rigtig fat og interessen bliver større for hvert år – jo flere der får masseret deres hest, jo flere får positive erfaringer – massage virker!
Verdens største atlet
Hesten er verdens største atlet. Vi bruger dens egenskaber til alt fra selskab, avl, hobbyridning, terræn, kørsel, western og voltigering til de hårde dressur-, spring-og væddeløbsdiscipliner.
Massagens bidrag
Massagen bidrager til at holde hesten sund og forøge præstationsevnen. Derudover bidrager massage med et tillids- og forståelsesaspekt. Kontakten mellem menneske og dyr øges og forstærkes gennem massage. Vi mennesker kan få en forståelse af, hvorfor hesten reagerer, som den gør og hesten mærker, at dens signaler høres og reageres på – tillid er skabt.
Hestemassage
Gennem massagen bruges hænderne til at føle på hestens muskler, sener og knogler. Behandlingen har herigennem også indflydelse på nervesystem og kredsløb. Disse systemer er nært forbundet med alle andre funktioner i kroppen, som åndedrættet, hormon-og energiproduktion.
Affaldsstoffer ud af kroppen
Gennem den fysiske bearbejdning bliver blod- og lymfecirkulation påvirket, hvilket betyder, at affaldsstoffer lettere passerer ud af systemet og nyt friskt blod kommer til.
Alt dette øger hestens evne til at præstere det, vi som mennesker ønsker, den skal.
Reduceret behandlingstid
Massage kan, udover at øge hesten præstationsevne, reducere en evt. dyrlægebestemt behandlingstid. Men det er vigtigt at påpege, at massage på intet tidspunkt er en erstatning eller et alternativ til dyrlægebehandling.
Hestemassage kræver én 100 pct., og man skal lægge mange kræfter i. For at kunne leve af det job skal man massere seks til otte heste om dagen, og det vil Mette ikke kunne holde til rent fysisk. Så istedet vil hun være hestemassør i fritiden.
Hestemassage er godt for krop og sjæl, ikke kun for os mennesker, men også for hesten. Det er altid en god oplevelse at komme ud til heste hvor der er bestilt massage. Hvis det er en ny hest, giver Mette sig god tid til at den kan lugte til hende, kæler for den og taler lidt med den, ganske almindeligt. Når tillidsforholdet er skabt, begynder Mette sin massage.
Det bedste er når hesten smasker og ser på mig. Jeg ser i dens øjne, at "det her bare er ok". Hesten slapper af, bøjer halsen ned og nyder massagen af musklerne. At den også har behov for massagen, kan man se på reaktionen, når man rører visse muskelgrupper.
Tingene hænger sammen – er man ikke selv massør er det umuligt at berige andre med relevant erfaring. Der er ikke nogen facitliste. Heste er individualister og skal behandles som sådan.

Hvornår skal en hest have massage ?
- Ved overanstrengelse
- Ved fejlbelastning
- Ved ensformigt "arbejde", sørg for afveksling.
- Efter en pludselig, uventet hastig bevægelse. Feks.den glider eller vrikker om
- Ved direkte påvirkning på muskel. F.eks. rytteren sidder forkert, udstyret sidder forkert, slag, spark, stød, indeklemning
- Ved skelet eller indre smerter. F.eks. vokseværk, forstoppelse, vandladningsbesvær, åndedrætsbesvær
- Ved problemer med hovene - vil hesten gå og spænde i musklerne
- Ved problemer med tænderne - vil hesten få spændinger i tyggemusklerne, ører, nakke og evt. ryg
- Hvis hesten er stresset - kan skyldes "staldmiljøet", ejer/træner, tidligere oplevelser
- Luxus udgaven : Når man vil forkæle sin hest
Massagens effekt på hesten
- Øger og forbedrer blodcirkulationen:
-Ilter muskler, bindevæv, knoglevæv samt indre organer.
- Forøger lymfecirkulationen:
-Udskiller kroppens slaggerprodukter og mælkesyre fra vævet, hvilket forhindrer galle og hævelser.
- Forhøjer kropsvarmen og energiniveauet:
-Bidrager dermed til en øget udrensning af slaggerprodukter gennem hestens hårrem når den sveder.
- Sænker blodtrykket: -Idet det autonome nervesystem påvirkes reflexivt, beroliges hesten.
- Muskler og sener bliver elastiske:
-Leder til mindsket ledtryk og slitage af ledets brusk.
- Frisk og glinsende hårrem:
-P.g.a. den øgede udrensning.
- Forebygger arvæv, overben og stive led:
-Blødgør hårde muskler og bindevævsfibre.
Forlænger hestens helse og karriere:
-På enkelte forsøg er påvist 20 % bedre helse og konkurrenceevne. De 20 % ekstra stammer fra massagen.
