Nyheder

En god start for smågrisene

Hornsyld Købmandsgaard A/S har gode erfaringer med fravænningsfoderet tilsat TripleA Premium

- Med TripleA Premium har smågrisene alle betingelser for en god start.

Det siger salgschef for svinefoder, Søren Kræn Pedersen, Hornsyld Købmandsgaard A/S, der på Agromek 2016 fra den 29. november til den 2. december bl.a. sætter fokus på svinefoder med højt proteinfordøjelighed.

- TripleA Premium er et sojaprotein-koncentrat, som er produceret med en ny patenteret metode. Det har en meget høj fordøjelighed og et minimalt indhold af anti-ernæringsmæssige faktorer på grund af speciel behandling, oplyser Søren Kræn Pedersen.

Hornsyld Købmandsgaard har siden start af fodersæsonen haft Premium med i alle fravænnings-smågriseblandinger og tilskudsfoder. Premium forhandles også som løsvarer og i big bags til hjemmeblandere.

- Vi hører ofte om udfordringer i svineproduktionen ved fravænning, og her har vi et produkt, der kan gøre en forskel omkring fravænning. Kombinationen af høj råvarekvalitet, aminosyre sammensætningen, fordøjeligheden og fiberfraktionen medvirker til en skånsom overgang fra somælk til foder. Meldingerne, vi får tilbage fra landbruget, er meget positive.

• God foderoptagelse
• Øget tilvækst og flere kg gris ud af klimastalden
• Mindre eller ingen diarre, reduktion i zink- og antibiotikaforbrug
• Ingen halebid eller mavesår

- En god start er afgørende for, at grisene kommer godt gennem klimastalden, siger Søren Kræn Pedersen.



Vigtigt med god vandkvalitet

På Agromek har Hornsyld Købmandsgaard desuden fokus på vigtigheden af vandkvaliteten i svinestaldene. Her kan man møde produktkonsulent Dianna Christensen og få en snak om vand og syretilsætning i drikkevand og foder. Det vil også være muligt at møde en repræsentant fra Selko.

Dianna Christensen er bindeled mellem Hornsyld Købmandsgaard og det hollandske firma, Trouw Nutrion, der står for Selko-produkterne.

Via Selko kan man få produkter, der kan sikre kvaliteten af dyrenes drikkevand. Her gælder det om at få slået bakterierne ihjel, og det kan f.eks. ske ved at tilsætte produkter, der renser rørsystemerne.


Nærmere oplysninger:

Salgschef Søren Kræn Pedersen, Hornsyld Købmandsgaard A/S, tlf. 2527 7390, e-mail skp@hk-hornsyld.dk

Information

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11